Ugebladet Sydsjælland - 02. januar 2012 10:59
Print artiklen Tip os Tip en ven Del på facebook Vis galleri

Send artiklen Villa Vimmerby fortsætter i Præstø til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

Villa Vimmerby fortsætter i Præstø

Andre læsere anbefaler:
PRÆSTØ: Egentlig var det planen til nytår at lukke forretningen i Præstø og satse på butikken i Vordingborg. Men skæbnen ville det anderledes. For da først nyheden om den forestående lukning var meldt ud, viste kundegrundlaget sig.

- Hvad forklaringen er, ved jeg ikke. Men i hvert fald har vi haft et forrygende efterår i Præstø - langt bedre end forventet. Det vil være for meget at fortsætte med begge butikker, så selvom det er stik modsat planen, har jeg valgt at satse på Præstø, fortæller Abelone Bukh, indehaver af børnetøjsforretningen Villa Vimmerby i Adelgade i Præstø.

Succes med basisvarer

Abelone Bukh tog springet og flyttede sit Pippi Langstrømpeunivers med tøj til børn og barnlige sjæle til Vordingborg i sommers. Hun valgte dog at holde fast ved butikken i Præstø året ud, og det viste sig at være en klog beslutning. De positive tilkendegivelser fra kunderne har været mange, og alle har de været enige om, at Villa Vimmerby og fjordbyens anden børnetøjsforretning, Sjip & Sjap, supplerer hinanden rigtig godt.

- Vi har haft stor succes med vores basisvarer. Det gælder vores gode basisbluser, der holder kvaliteten og konkurrerer med de store kædeforretninger i pris, men også vores store udvalg af strømper og strømpebukser samt vores undertøj og nattøj fra Celavi af 100 procent blødt uld og bomul, som vi har solgt virkelig meget af op til jul, fortæller Abelone Bukh.

Få trådene samlet

Hun ser frem til igen at kunne koncentrere sig om butikken i Præstø. Hun har nydt at være i Vordingborg, men to butikker har været en stor mundfuld, og hun glæder sig til igen at være i lokalmiljøet, se børnene komme hjem fra skole og i det hele taget få samlet trådene.

- Mit hjerte banker for Præstø, og når jeg ser tilbage på de seneste måneder, har beslutningen taget sig selv. Villa Vimmerby er blevet et brand i Præstø, forklarer Abelone Bukh og melder sig dermed i koret af stemmer, der siger, at det kræver et års tålmodighed, inden man ved, om det er lykkes at etablere en ny forretning.

- Hvad fremtiden bringer, tør jeg ikke spå om. Nu hedder det Præstø, og så må vi om seks måneder se, hvordan det hele så ser ud. Ét er i hvert fald sikkert: Jeg er ikke bange for at tage beslutninger, og jeg er ikke typen, der gror fast. Det tror jeg også, at det sidste år har vist, slutter Abelone Bukh med et stort smil.

Tilbage til forsiden  >> Ugeaviser >> Ugebladet Sydsjælland


Seneste nyt
Nyheder fra
Drabstiltalts ekskone skal afhøres i dag
FAXE LADEPLADS: Sagen mod den 43-årige mand fra Faxe Ladeplads, som er tiltalt for drabet på sin 47-årige bror, Peter Ricther Andersen, bliver genoptaget i dag. Et vidne mangler at blive afhørt i...
Weekenden byder på en snært af sommer
På med solbrillen og lad den tykke uldtrøje blive derhjemme. Weekendvejret byder nemlig på en lille forsmag af sommer. - Der er en varmefront på vej mod os, og i morgen får vi varm luft. Det vil...
Syge overhører gode råd fra akuttelefon
Syge fortsætter med at søge behandling på skadestuerne i Region Hovedstaden, selv om en ny akuttelefon skulle sortere unødvendige besøg fra. - Vi kan ikke mærke, at der kommer færre patienter hos...
Biogen får travlt
Hillerød: 11 år efter at Biogen købte en 247.000 kvadratmeter stor grund i Trollesminde af Hillerød Kommune for at bygge en fabrik, der skulle producere medicin til hele det europæiske marked,...
Årets første bukkejagt
Frederiksborg Amts Avis var med, da årets første bukkejagt blev fejret med morgenmad i Strandjægernes hus på Hundested Havn.