Vi bruger cookies

SN.dk bruger cookies for at huske dine indstillinger, indsamle statistik, forbedre brugervenligheden og målrette annoncer. Du accepterer brug af cookies ved at klikke videre på SN.dk. Læs mere om vores brug af cookies og hvordan du fravælger cookies her
Læs mere >>
Der er mange måder at befordre sig på. Her en "jernhest" af den oprindelige slags fra sidste års veterancykelfestival i Neuchâtel, Schweiz.
Foto: Privat
Ugebladet Sydsjælland - 20. maj 2010 08:57
Print artiklen Tip os Tip en ven Del på facebook

Send artiklen VM på "Hobby Horse" og "Væltepeter" til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

VM på "Hobby Horse" og "Væltepeter"

MØN: Verdens største internationale veterancykelfestival kommer til Møn. Det sker i dagene 2. til 6. juni, hvor byerne Hjertebjerg og Elmelunde bliver invaderet af flere end 150 cykelentusiaster fra 17 nationer. Dermed kommer de to byer i selskab med byer som Toronto i Canada, Beechworth i Australien, Beaulieu i England samt 26 andre byer rundt om i verden.

- I mere end 30 år har IVCA, International Veteran Cycle Association, holdt deres årlige stævner. Det her bliver første gang, man kommer til at kunne opleve det spektakulære syn i Danmark, lyder det fra en begejstret Brian Rosenberg, stifter af og formand for Dansk Veterancykel Klub.

Første dansker på en "Century"

Brian Rosenberg fra Stensby har tidligere deltaget i stævner i Tyskland, Canada, Holland, England og Schweiz. Og det er på hans initiativ, at stævnet nu kommer til Danmark. Under stævnet vil man kunne opleve alle de tidligste cykelmodeller - helt tilbage til 1818 med den første Hobby Horse, der var en slags løbemaskine i træ uden pedaler på hjulene.

- Normalt forbinder man veterancykler med noget, der står på et museum, men under IVCA stævnet kan cyklerne opleves i den funktion, de havde, dengang de var moderne. Det gælder også de første Velocipeder, der ofte blev brugt til væddeløb samt langdistanceture, fortæller Brian Rosenberg og fortsætter:

- På IVCA-stævnet kan man opleve VM for Hobby Horses og "Væltepetere". Mange vil også forsøge at gennemføre en "Century" - 100 engelske miles tilbagelagt mellem solopgang og solnedgang.

For at gennemføre den klassiske distance, skal man køre på en cykel fra mellem 1818 og 1960. Selv var Brian Rosenberg den første dansker, der gennemførte en Century på et IVCA stævne. Det skete på en Canadisk Comet årgang 1896.

Seriøs cykling

Deltagerne ved den store veterancykelfestival er alle cykelentusiaster. Nogle kan beskrives som nørdede samlere med interesse for et specielt felt, mens andre er almindelige tur-cyklister og racercykelkørere, der blot har valgt veterancykler i stedet for moderne cykler.

I mange tilfælde er der tale om familier med både tre og fire deltagende generationer. Yngste deltager er i år fem år, mens den ældste er 80 år.

Deltagerne kommer fra New Zealand, Australien, USA, Canada, Holland, Frankrig, Belgien, Schweiz, Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn, Tyskland, England, Irland samt Danmark, Sverige og Norge. Fire grupper cykler hertil fra henholdsvis Amsterdam, Paris, Frankfurt og Yorkshire, England - naturligvis på deres gamle cykler. De tohjulede tilrejsende tager overfarterne ved Rødby og Esbjerg, så man vil kunne opleve cyklister på væltepetere og andre veterancykler på de danske cykelstier i nogle dage.

Verdensrekorder og show

Under stævnet vil Ivan Køivánek fra Tjekkiet igen i år forsøge at slå sin egen verdensrekord på 120 kilometers langdistance-ridt på sin Hobby Horse. Eller skulle man måske sige langdistance-mareridt, for at køre på en Hobby Horse kan bedst beskrives som at skubbe sig fremad på de rå fælge på en stor knallert, hvor sædet er erstattet af et bræt.

Fra Ungarn kan man møde Sándor Hálapi, der i flere år har trænet på sin væltepeter for at vinde VM og samtidig vil forsøge at blive den hurtigste væltepeter, der gennemfører en Century. Fra de nordiske lande stiller både danskeren Leif Nowicki og nordmanden Jan Paulsen op til VM for Højhjulede Bicykler.

Fredag 5. juni er der opvisning for børnene på Hjertebjergskolen, og bagefter er der picnic ved Møns Klint. Om lørdagen sluttes stævnet af med opvisningskørsel ad Klintevejen ind til Stege Torv, hvor deltagerne er iført tidstypisk påklædning. Folk, som bor på langs Klintevejen, får førsteparket til en spektakulær parade, man ifølge Brian Rosenberg kun får mulighed for at opleve én gang herhjemme.

Se mere på www.cykelfestival.dk.

Tilbage til forsiden  >> Ugeaviser >> Ugebladet Sydsjælland