Ugebladet Sydsjælland - 19. juni 2012 14:29
Print artiklen Tip os Tip en ven Del på facebook

Send artiklen Psykiatrien sælger egne varer til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

Psykiatrien sælger egne varer

Andre læsere anbefaler:
VORDINGBORG: I Algade 41a åbner Vordingborgs Sociale Virksomhed en butik, hvor de kan sælge nogle af de varer, som de producerer i deres værksteder. Det er psykiatrien, der står bag, og det er de, der bruger psykiatrien, som kommer til at stå i butikken.

- Vores mission med butikken er at lave et åbent værksted. Vi skal lave en egenproduktion af smykker og på sigt af andre ting og sager, som skal laves af genbrugsmaterialer og sælges, forklarer Malene Huusom Vaupel, som er jobkoordinator i den sociale virksomhed og skal stå i butikken. Ud over smykkerne, regner hun også med, at der skal sælges keramikvarer fra pottemagerværkstedet, Rødeled og blomster og planter fra gartneriet på Oringe.

Ingen konkurrence

Grunden til, at psykiatrien i det hele taget vil åbne en butik, er, at gøre sig mere synlige, og så kan patienterne lære en masse ved det.

- Det er patienter under psykiatri og handicap, der kommer til at stå i butikken. De skal også lære, hvordan en butik fungerer, fortæller Malene Huusum Vaupel, som regner med at fem til seks personer skal stå butikken, udover hende selv. Hun er også klar over, at når det er en offentligt støttet butik, så skal de helst ikke konkurrere mod de øvrige butikker.

- Det er bestemt ikke for at komme til at ligge i konkurrence med de andre. Det vi vil er bare at skabe et lille åbent værksted. Vi giver vores kreative medarbejdere nogle muligheder for at slå sig løs. Vi kommer til at lave det hele selv. Det er ikke for at gå hen over nogen andres forretningsområder, siger Malene Huusum Vaupel.

Tilbage til forsiden  >> Ugeaviser >> Ugebladet Sydsjælland


Seneste nyt