Send artiklen Pengene til ny parkourbane er i hus til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Pengene til ny parkourbane er i hus
Andre læsere anbefaler:
PRÆSTØ: Det har været en lang proces, men nu ser det endelig ud til at lykkes. I hvert fald er pengene i hus, og elementerne er leveret. En ny parkourtræningsbane i Præstø er ved at tage form - ikke mindst takket været stor opbakning kommune, fonde og organisationer samt elever og forældre på Abildhøjsskolen i Præstø, hvor banen skal stå.
- Vi fik ret hurtigt tilsagn fra Vordingborg LAG, Vordingborg Kommune, Lokale og Anlægsfonden samt NordeaFonden. Herefter var det elevernes opgave at indsamle de sidste 40.000 kroner. De nåede et godt stykke af vejen, og med hjælp fra Uniqa Donation, Præstø Rotary Klub og Præstø Håndværker- og Borgerforening lykkedes det at få samlet de sidste penge sammen, fortæller Mette Jørgensen, skolebestyrelsesformand på Abildhøjskolen og formand for den forældregruppe, der sammen med Gymnastikforeningen Præstø Fjord står bag projektet.
Flere relevante nyheder - Vi fik ret hurtigt tilsagn fra Vordingborg LAG, Vordingborg Kommune, Lokale og Anlægsfonden samt NordeaFonden. Herefter var det elevernes opgave at indsamle de sidste 40.000 kroner. De nåede et godt stykke af vejen, og med hjælp fra Uniqa Donation, Præstø Rotary Klub og Præstø Håndværker- og Borgerforening lykkedes det at få samlet de sidste penge sammen, fortæller Mette Jørgensen, skolebestyrelsesformand på Abildhøjskolen og formand for den forældregruppe, der sammen med Gymnastikforeningen Præstø Fjord står bag projektet.
Stor opbakning
Idéen til en parkourbane er opstået i Abildhøjskolens elevråd. Herfra blev bolden sendt videre til skolebestyrelsen, der dog ikke mente, at en etablering af banen sorterede under skolens opgaver. Heldigvis var en flok forældre så overbeviste, at de valgte på privat initiativ at gå videre med projektet. Gennem kontakt med lokale foreninger fandt de hurtigt ud af, at der var et seriøst behov for et sted at træne parkour i Præstø, og indsamlingen af de lidt over 700.000 kroner, banen koster, gik i gang.- få nyhedsbrevet
- Det har virkelig varmet vores hjerter, at vi har fået så stor lokal opbakning. Blandt andet havde vi slet ikke ventet de lokale donationer, men de faldt på et tørt sted. Uden dem var projektet ikke blevet til noget, fortæller Mette Jørgensen, der også glæder sig over, at XL Byg Sydsjællands Tømmerhandel har sponsoreret to borde-bænke-sæt, så banen kan blive et såkaldt socialt "spot", hvor man kan slå sig ned og få et par fornøjelige timer.
Støtte fra NordeaFonden
En af dem, der har bidraget rundhåndet til projektet, er NordeaFonden. Herfra har projektet fået 114.500 kroner.- Jeg synes, at det er positivt, at de unge kommer ud og får rørt sig og får noget frisk luft. Og så er det rigtig godt at banen kommer til at ligge ved skolen. På den måde tror jeg, at den vil blive brugt meget mere, end hvis den lå gemt af vejen, lyder det fra filialdirektør Hanne-Merete Andersen fra Nordea i Præstø.
Beløb over 100.000 kroner skal søges direkte hos NordeaFondens hovedbestyrelse. Derfor har filialdirektør Hanne-Merete Andersen ikke haft indflydelse på tildelingen af støttekronerne, men hun har alligevel fulgt projektet med stor interesse.
- Det er dejligt, at vi som lokal bank kan være med til at støtte lokale initiativer i kraft af NordeaFonden. Det er godt, at den slags projekter også kan realiseres her i Præstø, og bidraget skal ikke mindst ses som en stor cadeau til initiativtagerne. Uden fonden ville det slet ikke være muligt for os at støtte i det omfang, forklarer hun.
Banen er for alle
Den nye parkourtræningsbane bliver tilgængelig for alle og er først og fremmest tænkt som et tilbud til dem, der ikke ønsker det traditionelle foreningsliv, men som stadig gerne vil have sved på panden.Banen, der er sikkerhedsgodkendt til at stå i det offentlige rum, måler 10 gange 20 meter og er forsynet med et faldunderlag, der er en halv meter tykt. I tilfælde af skader er det - lige som på de kommunale legepladser - brugernes egne ulykkesforsikringer, der skal dække, hvilket også kommer til at fremgå af skiltningen ved banen.
Parkourbanen kommer til at ligge på Abildhøjskolens grund ud mod Rosagervej, og skolen skal stå for vedligeholdelsen af banen efter etableringen.






