facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nye skoler slipper for gammel gæld

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nye skoler slipper for gammel gæld
Ugebladet Sydsjælland - 13. april 2012 kl. 14:24
Af Nina Lise
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk
VORDINGBORG: Tavlen bliver vasket ren, når Vordingborg Kommunes fem nye skoler starter det nye skoleår. Det betyder, at de skoler, der i dag har underskud, får det slettet, mens de skoler, der har overskud, må vinke farvel til deres opsparing.

- Der er dog en vigtig undtagelse. De tre skoler, som har sparet sammen og genereret overskud for at etablere legeplads eller multibane, får lov til at gennemføre deres projekter. Det betyder, at Ørslev Skole og Marienberg Skole kan glæde sig til nye multibaner, mens Kastrup Skole kan se frem til at få anlagt sidste etape af deres nye legeplads, fortæller Peter Jonassen, formand for Børne-Unge- og Familieudvalget, og fortsætter:

- Det var vigtigt for os at give alle skoler de samme betingelser. De nye skoleledelser og nye bestyrelser har brug for en helt frisk start. Derfor starter alle det samme sted, når de fem skoler byder børn og forældre velkommen efter sommerferien.
Pengene følger barnet
Med den nye skolestruktur er der også lagt op til, at pengene til både den almindelige undervisning og til specialundervisning samt anden specialpædagogisk bistand kommer ud til de fem skoler. Skolerne får godt 43.000 kroner pr. elev, og med de nye store skoledistrikter betyder det, at for eksempel Nyråd-Langebækskolens årsbudget, inklusiv drift til bygninger, er på 50 millioner kroner.

- Når alle pengene fremover er på skolerne, bliver det langt nemmere for den enkelte skoles ledelse selv at beslutte, hvordan man bedst muligt laver undervisning, der udfordrer alle elever. Derved får de enkelte skoler nemmere mulighed for hurtigt og fleksibelt at sætte ind med andre undervisningsformer, hvis en klasse eller en gruppe af elever ikke trives og udvikler sig godt fagligt eller socialt, slutter Peter Jonassen.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk