Luna fik sin skurvogn

LANGEBÆK: Det var ti måneders venten, der endelig blev forløst, da 15-årige Luna Jacobi Wiinholt Poulsen fra Langebæk forleden fik et af sine største ønsker opfyldt. Og det var hverken en IPhone eller en ny computer, der dumpede ned i Bob Marley-huen på hende. Tværtimod var det en gammel skurvogn.

- Jeg hoppede op og ned og var ved at slå folk omkuld med mine arme. Jeg havde lyst til at kaste blomster og give kærlighed til alle. Til sidst endte det med, at vi alle sammen bare stod og grinede, fortæller en glædesstrålende Luna Jacobi Wiinholt Poulsen - uden endnu helt at have fattet, at skurvognen faktisk er hendes.

Kræft ændrede alt

For to år siden fik Luna Jacobi Wiinholt Poulsen konstateret kræft i underlivet. På få uger ændrede hun sig fra at være en helt almindelig pige med kammerater og sin faste gang på Rudolf Steiner-skolen i Vordingborg til at være indlagt på Rigshospitalets børneafdeling med en livstruende sygdom kroppen.

Hun gennemgik et intensivt kemo-forløb, hvor hun skiftesvis blev pumpet med gift i fire dage og dernæst i tre dage kastede op fra morgen til aften. Det stod på i tre måneder, inden hun overgik til ambulant behandling, og da kemoen endelig var overstået, fulgte et halvt års isolation, fordi hendes immunforsvar var sønderbombet.

Fem gange undervejs var hun i fuld narkose for at blive opereret, og arvævet gav hende så mange smerter, at hun efterfølgende ikke var i stand til at fungere. Undervejs løftede familien i samlet flok, men det var voldsomt at være så tæt på hinanden gennem så lang tid, og da hendes mor for trekvart år siden to gange inden for to dage uafhængigt af hinanden stødte på informationsmateriale om Ønskefonden, var der ingen tvivl.

- Mit højeste ønske var at møde mit yndlingsband, Red Hot Chili Peppers. Mit andet ønske var en skurvogn, og mit tredje ønske var en tur til Barcelona for at se Salvador Dali s museum, fortæller Luna Jacobi Wiinholt Poulsen, der er utrolig taknemmelig for at hun kom i betragtning til at få opfyldt et ønske.

Tid for sig selv

Skurvognen betyder, at Luna Jacobi Wiinholt Poulsen nu kan trække sig lidt tilbage. Siden hun blev erklæret sygdomsfri, har hun haft travlt med at genetablere forbindelsen til venner og til livet i det hele taget, og uden at det skal misforstås, har hun brug for at få sin omsorgsfulde familie lidt på afstand.

Selvom hun stadig er et barn med masser af fantasi indeni, har sygdommen mentalt gjort hende en del ældre, og mange af veninderne har med deres interesse for drenge og fester haft svært ved at forholde sig til emner som livet og især angsten for døden.

- Mit behandlingsforløb var så intensivt, at jeg slet ikke nåede at fatte, hvor syg jeg var. Det har jeg først fundet ud af bagefter, men jeg tror ikke, at der kommer noget godt ud af at blive ved med at dvæle ved sygdommen. Det var min krop, der var syg - ikke mig. Og sygdommen skal ikke forhindre mig i at nyde livet. Man får ikke noget ud af at gå og være bange, slutter den unge pige med en visdom, end ikke mange med langt større livserfaring kan mønstre.