Jeanne Palmbo er i gang med at flette en kurv - men hun fletter næsten alt på bestilling. Til højre kan du se en gine. Og jo - Jeanne har måttet på skadestuen, fordi hun fik en stridbar pil i øjet.
Send artiklen Jeanne Palmbo fra Stavreby en sand mester i at flette med pil til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Jeanne Palmbo fra Stavreby en sand mester i at flette med pil
Andre læsere anbefaler:
Stavreby: Jeg synes det at flette med pil er helt fantastisk; det giver en utrolig indre ro at sidde i en interaktiv proces og skabe sin pilekurv. Det er dybt fascinerende - jeg elsker det.
Pilefletteren og kunstneren Jeanne Palmbo ser eftertænksom ud - og smager et sekund på sit eget udsagn.
Jeanne Palmbo bor i det tidligere æblelager ved Stavreby Havn sammen med sin mand, Peter Ankerstjerne Palmbo.
Et enestående sted med en ubeskrivelig smuk udsigt og en ophøjet stilhed og ro. Et sandt natur-mekka at hente inspiration i. En unik perle, skabt tilbage i 1930erne af insulinens foregangsmand, doktor Hans Christian Hagedorn.
Flere relevante nyheder Pilefletteren og kunstneren Jeanne Palmbo ser eftertænksom ud - og smager et sekund på sit eget udsagn.
Jeanne Palmbo bor i det tidligere æblelager ved Stavreby Havn sammen med sin mand, Peter Ankerstjerne Palmbo.
Et enestående sted med en ubeskrivelig smuk udsigt og en ophøjet stilhed og ro. Et sandt natur-mekka at hente inspiration i. En unik perle, skabt tilbage i 1930erne af insulinens foregangsmand, doktor Hans Christian Hagedorn.
- få nyhedsbrevet
Hér har Jeanne og Peter A. Palmbo boet i seks år og transformeret det arkitekt-tegnede æblelager til en fantastisk bolig og kursus-sted; kranset af 12 hektar plantage og jord, hvor de blandt andet opdrætter slagtekvæg.
Men, her dyrkes også 'firewalking' - hvor man går på glødende kul, som en del af en personlig udvikling.
Og, en irsk shaman har også gæstet stedet og holdt kursus.
Jeannes skifte
Jeanne Palmbo, 55, er uddannet bio-analytiker og arbejdede på Næstved Sygehus i 21 år - indtil for ti år siden:- Jeg trængte til at prøve noget andet end hospitals-verdenen; tog orlov og stykkede en uddannelse sammen med historie; filosofi; billedkunst; fransk og en del af formgivnings-uddannelsen - hvor netop pileflet var en del af forløbet og hvor jeg var så heldig, at pilefletteren Marianne Mortensen fra Karise, blandt andre var underviser.
Gennem et helt år, arbejdede Jeanne Palmbo med pileflet og fik alle grund-begreberne ind gennem fingrene - fingre og hænder, som tidligere havde arbejdet med sarte glas-kolber og som nu skulle finde styrke og kraft til at flette med pil.
- Jeg blev dybt fascineret. Jeg har altid syntes, at alle former for pileflet var fantastisk - og så er det jo en af de ældste håndværks-traditioner overhovedet.
Blandt hovedjægere
Den 55-årige pilefletter har - blandt meget andet - været på en fantastisk dannelses-rejse; dybt inde i junglen hos hovedjægerne på Borneo sammen med 14 andre pileflettere, hvor hun sad i langhuset og flettede sammen med stammens kvinder:- Det var en total, meditativ tilstand at sidde dybt inde i junglen og flette sammen med så mange kvinder - i den grad at være ét med materialet; mærke at tiden forsvinder og leve i sin egen verden.
Jeanne Palmbo udstiller; arrangerer kurser i vinterhalvåret; og så fletter hun ikke mindst på bestilling - stole; fuglehuse; kurver; bakker; fiskeruser; giner. Ja, alt hvad hjertet kan begære.
En specialitet er opstammede pile; skabt af levende, frisk flettede piletræer.
Jeanne Palmbo er medlem af Sydsjællandske Pileflettere - 12 i alt - som mødes én gang om måneden og blandt andet arrangerer studieture:
- Vi inspirerer hinanden rigtig meget. Du skulle se os, når vi mødes - vi kagler; snakker og pjatter.
- Men, efter fem minutter er der total stilhed - alle er dybt optaget af det hér fantastiske materiale.
- Du kan simpelt hen aflæse fletterens mentale tilstand ud af de enkelte arbejder; se, hvornår hun har haft en god dag, og hvornår den var mindre god - så følsomt er materialet.
Info: 40 61 94 80. Mail: jpalmbo gmail.com. Hjemmeside: jeannepalmbo.dk




