Ugebladet Sydsjælland - 01. marts 2011 11:54
Print artiklen Tip os Tip en ven Del på facebook Vis galleri

Send artiklen Frisør Phicasso går foråret i møde med nyrenoveret og større salon til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

Frisør Phicasso går foråret i møde med nyrenoveret og større salon

Andre læsere anbefaler:
VORDINGBORG: En gammel frisørmester sagde engang, at det er bedre at være en halv for meget end en halv for lidt. Det råd tog frisør Gitte Ude Behrend fra salon Phicasso, Algade 80B i Vordingborg, til sig, og mens andre har snakket finanskrise, har hun udvidet sin salon fra at være enmandsbetjent til at være en totalrenoveret strøgsalon med fem ansatte udover hende selv.

- Det passer med, at der er kommet en assistent til for hvert år. Samtidig er salonen gradvist blevet renoveret, så vi i dag har ni betjeningspladser mod de fire, jeg startede med, fortæller 33-årige Gitte Ude Behrend.

Plads til luksus

Blandt nyskabelserne er tre nye vaskepladser med massagestole i det, der tidligere var et baglokale. I stedet er personalet rykket i kælderen, hvor de har fået 30 kvadratmeter mod de 10 kvadratmeter, de havde ovenpå. Der er kommet ny disk, ny dør, nyt vindue og en kæmpe afdeling med produkter, hvor der er testere på alt, så man undgår fejlkøb.

- Vi gør meget ud af at følge med og tager jævnligt på kurser. Med udvidelsen har vi også fået mulighed for selv at stå for kurser i weekenderne. Så kommer der frisører fra andre saloner og teknikere, der underviser os. Det er selvfølgelig bekvemt for os, at vi ikke skal tage til København men også mere hyggeligt end i et studie, lyder det fra Gitte Ude Behrend.

Fleksibilitet er vigtigt

De mange ansatte giver større fleksibilitet i hverdagen. Kunder kan komme ind fra gaden, og Gitte Ude Behrend er efterhånden blevet ekspert i "trylletider".

- Hvis man siger nej til én, siger man nej til mange. Ved at være flere, kan vi hjælpe hinanden. For de kunder, der hellere skulle have været klippet i går end i dag, betyder det ikke så meget, om det er den samme, der vasker, farver og klipper - det vigtigste er at få en tid her og nu, fortæller hun.

Booker man en tid, foregår det elektronisk - både fra salonen og når man sidder hjemme foran tasterne. Et system, Gitte Ude Behrend er godt tilfreds med, selvom det giver lidt spild.

- Folk får en sms fire timer før, men alligevel tager de mere afslappet på tiderne. Det ville være rart, hvis vi kunne gøre som tandlægerne og fakturere for udeblivelse, for der skal ikke mange til på en dag, før det går ud over omsætningen, konstaterer Gitte Ude Behrend.

En arbejdsgivers bekymringer

Med mange ansatte følger en arbejdsgivers bekymringer. Regnskabet er overladt til andre, men der kan opstå personalemæssige udfordringer, ligesom perioder med mange beslutninger kan overskygge det kreative.

- En gang imellem kunne jeg godt ønske mig tilbage til dengang, jeg stod alene. Men alt i alt er vi et rigtig godt team med meget dygtige og forskellige piger, fastslår Gitte Ude Behrend.

Og skulle hun være i tvivl om, hvorvidt hun har gjort det rigtige, kan hun bare kigge på timerne. Ved at være en halv for meget, har det været muligt at få alle ned på 30 timer - en enkelt endda lidt mindre. Det er en væsentlig forskel i forhold til de 45 timer om ugen, hun arbejdede, da hun var alene. Og værd at tage med, når der skal være plads til et familieliv ved siden af.

En dameklip hos Phicasso koster 355 kroner. Se mere på www.phicasso.dk.
Frisør Phicasso går foråret i møde med nyrenoveret og større salon
Onlinebooking og en stor produktafdeling med testere. Med styr på de fysiske rammer håber frisør Gitte Ude Behrend fra Salon Phicasso i Vordingborg at kunne fokusere endnu mere på for eksempel konfirmandarrangementer, kvindeaftener og på sigt måske også styling.
Foto: Nina Lise

Tilbage til forsiden  >> Ugeaviser >> Ugebladet Sydsjælland


Seneste nyt
Nyheder fra
Biogen får travlt
Hillerød: 11 år efter at Biogen købte en 247.000 kvadratmeter stor grund i Trollesminde af Hillerød Kommune for at bygge en fabrik, der skulle producere medicin til hele det europæiske marked,...
Årets første bukkejagt
Frederiksborg Amts Avis var med, da årets første bukkejagt blev fejret med morgenmad i Strandjægernes hus på Hundested Havn.
Rengørings-boss lånte penge til eks-rocker
Forenede Services medejer og regionsdirektør i Nordsjælland Michael Krogh har taget orlov efter en række skandalesager i forbindelse med selskabets udførelse af rengøring. Nu kan Frederiksborg Amts...
Lokummet brændte - bogstavligt talt
Om det var fordi en person følte at lokummet brændte under sig, vides ikke, men ikke desto mindre måtte Ishøj Brandvæsen frem til Søndergade i Ishøj torsdag aften, da man fik en melding om at et...
Krav om lærlinge før kontrakt
Furesø: En større gruppe lokale virksomheder fra Furesø mødtes for nylig på Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets strategiseminar for at give input til beskæftigelsesplan 2013. På seminaret i...