Hans Hebo (siddende) fotograferet med sin far, den navnkundige Villy Hansen, tidligere formand for Kalvehave Fiskeriforening og landsformand for fiskerne i de indre danske farvand, Dansk Fiskeriforening. Villy Hansen - i dag 83 år - bor Havnen 10 i Sandvig. Også Havnen 2 og Havnen 4 hørte tidligere til familiens ejendom. Så den lille vej, Havnen, var nærmest en familievej.
Foto:
Ugebladet Sydsjælland - 08. maj 2012 08:56
Print artiklen Tip os Tip en ven Del på facebook

Send artiklen Fem generationer født til fisk til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

Fem generationer født til fisk

Andre læsere anbefaler:
PRÆSTØ: Forleden kunne Danmarks Fiskeriforening fejre 125 års jubilæum - en næsten lige så lang en periode, som gæstetaler Hans Hebo på den fædrene side gennem fem generationer har været fiskere i Sandvig mellem Kalvehave og Jungshoved-halvøen.

Hans Hebo bor i København, men han er født på Sydsjælland. Det var hans far, der Villy Hansen, der i rollen som fjerde generation af sydsjællandske fiskere begyndte at sælge fisk.

- Det fiskeri, som min tipoldefar havde hjemme i Sandvig, har intet at gøre med det fiskeri, som vi kender i dag.

- Min oldefar, min farfar og min far blev også fiskere hjemme i mit Sandvig. En farbror slog sig ned i Marstal for at drive det bundgarnsfiskeri efter ål som den øvrige familie, mens min anden farbror for lidt mere end 40 år siden forlod bundgarnsjollen og blive fiskehandler i København, tilføjer Hans Hebo.

Fisk mellem fingrene

Parolen fra mor og far - Gulle og Villy Hansen - var gennem hele Hans Hebos barndom, at han ikke måtte satse på at blive bundgarnsfisker hjemme i Sandvig.

- Så jeg blev efter 9. klasse på Stensved Skole hentet af min farbror, Hans Tage Hansen, indehaver af Nørreport Fiskehus, og fik skiftet den lille landsby ud med hovedstaden. Men dog stadig med gummistøvler og gummitøj og vand og fisk mellem fingrene...

Når han tænker tilbage på sin barndom i Sandvig, sejlede den ene ålekvase efter den anden gennem Bøgestrømmen. Den ene vej lastet til bristepunktet og den anden vej tom for igen at købe ål hos fiskerne. Det er slut i dag.

- Så langt, som øjet rakte mod syd, var der tæt på 20 bundgarnsfiskere i Kalvehave, og i Stege lå der også nogle stykker. På Nyord en halv snes stykker, et par stykker i Balle og Kindvig, og mod nordøst i Staverby også en snes stykker, fortæller Hans Hebo, og tilføjer, at der alene i hans lille landsby var syv-otte bundgarnsfiskere. Og gik man lidt videre rundt Jungshoved, opdagede man, at der var ikke så få bundgarnsfiskere også i Præstø.

Forsvundet

Netop Præstø var arnested landets ældste fiskeriforening, der blev grundlagt i efteråret 1875 - altså flere år før hovedorganisationen. Ved Præstø Fiskeriforenings 100 års jubilæum var Hans Hebos farfar, formand.

- Disse fiskere levede af det samme; nemlig at fange gule ål om foråret og blankål om efteråret. Nogle havde også fiskeri efter rejer, og set med datidens og vel også nutidens øjne havde de fleste en god indkomst, fortæller Hans Hebo og fortsætter:

- I dag er der talt med rund hånd omkring 10 bundgarnsfiskere tilbage - inklusiv min far på 83 år, der stadig er aktiv ålefisker. Ålefiskeriet er ikke byttet ud med andet fiskeri - fiskeriet er simpel hen forsvundet.

Hans udfordring er i dag at sælge så mange fisk som muligt hver dag. Det kræver, at der fanges fisk i et mix skaber, der hænger økonomisk sammen for den enkelte fisker. Ellers kommer der ikke friskfangede danske fisk på bordet.

- Og så skal vi fiskehandlere importere endnu flere fisk fra fremmede himmelstrøg - sikkert som frostvarer, slutter Hans Hebo.
Fem generationer født til fisk

Tilbage til forsiden  >> Ugeaviser >> Ugebladet Sydsjælland