Tapetbøger, stofprøver og ruller. Mere end 4.000 vareprøver er der mulighed for at kigge igennem, inden man beslutter sig.
Foto: Bjørn Armbjørn
Foto: Bjørn Armbjørn
Send artiklen Et karriereskift midt i livet til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Et karriereskift midt i livet
Andre læsere anbefaler:
PRÆSTØ: Ét er at hive teltpælene op og flytte. Et andet er at gøre det, når man er midt i 50'erne og har et langt liv bag sig, der pludselig skal puttes i flyttekasser. I september sidste år flyttede René og Anne-Lisbeth Jørgensen fra Smerup ved Karise ind i den gamle aftægtsbolig på Nysø Herregård ved Præstø. Men selvom de efterhånden har boet der i trekvart år, er der stadig lang vej endnu, inden den den smukke gamle bygning fra 1870 er, som de vil have den.
- Jeg har altid læst indretningsblade. Især de engelske - også længe før stilen blev moderne herhjemme. Jeg får hver måned en kæmpe stak, som jeg pløjer mig igennem, fortæller Anne-Lisbeth Jørgensen, der oprindeligt er uddannet i kunsthistorie, mens René Jørgensen er uddannet ingeniør og arbejder som IT-projektleder i København.
Flere relevante nyheder - Jeg har altid læst indretningsblade. Især de engelske - også længe før stilen blev moderne herhjemme. Jeg får hver måned en kæmpe stak, som jeg pløjer mig igennem, fortæller Anne-Lisbeth Jørgensen, der oprindeligt er uddannet i kunsthistorie, mens René Jørgensen er uddannet ingeniør og arbejder som IT-projektleder i København.
Soveværelset blev startskuddet
Hvor andre begynder med at sætte et nyt køkken op, valgte René og Anne-Lisbeth Jørgensen, da de var flyttet ind, som det første at tage fat på soveværelset. At gå til ro i et rum, hvor sjælen slapper af, er den bedste afslutning på en travl dag. Anne-Lisbeth Jørgensen var ikke i tvivl om, at soveværelset skulle indrettes efter engelsk forbillede, så hun gik på jagt efter de rette tapeter.- få nyhedsbrevet
- Jeg kunne ikke få det, jeg ville have, herhjemme. I stedet gik jeg på nettet og fandt det helt rigtige i Sverige. Jeg bestilte vareprøver hjem, men jeg havde slet ikke tålmodighed til at vente, så inden de nåede at komme, havde jeg bestilt tapeterne, griner Anne-Lisbeth Jørgensen, der blev kigget over skuldrene af sin mand.
- På de to ordresedlerne kunne jeg se, at der var gået mange ordrenumre ind mellem tapetprøverne og tapeterne. "Det må man kunne leve af", tænkte jeg, så jeg spurgte, om det ikke var noget for Anne-Lisbeth, fortæller René Jørgensen, der nær havde tabt underkæben, da Anne-Lisbeth sagde "ja".
Fortid på tapetfabrik
Butikken "Engelske Tapeter" var en realitet, og 1. maj forlod Anne-Lisbeth Jørgensen sin tjenestemandsstilling som organist i folkekirken, som hun havde bestridt i 25 år.- Det er ikke enhver beskåret at kunne sige sin tjenestemandsstilling op og vinke farvel til sin løn. Men René er mit sikkerhedsnet, og når jeg savner musikken, går jeg ned i den smukke Præstø Kirke, fortæller Anne-Lisbeth Jørgensen, der ikke kun får økonomisk opbakning af sin mand.
Han er nemlig oprindeligt tekstiluddannet i en herretøjsforretning i Vordingborg men har også arbejdet på en stor tapetfabrik på Fyn. Så han kan kende forskel på en god og en dårlig rulle tapet.
- Papirkvaliteten har ikke kun betydning for prisen men også for, hvordan tapetet er at arbejde med. Et dyrt tapet trækker sig ikke sammen, når det tørrer, og derved undgår man revner mellem banerne, forklarer René Jørgensen, der efter eget udsagn er fra den tid, hvor far stadig satte tapet op, når stuen skulle ordnes. Siden er der sprunget en hel generation over, der aldrig har set et tapet blive sat op. Det er synd, for det er så nemt, siger René Jørgensen:
- Med tiden forestiller jeg mig, at vi vil tilbyde inspirationsdage, hvor vi byder på en god frokost samt masser af tips og gode idéer til, hvordan man sætter tapet op. Og så skal der naturligvis også være tid til at se sig omkring i showroomet, fortæller han. Man er vel forretningsmand.
I øvrigt tilføjer han, at man ikke skal fortvivle, selvom man hører til de tapet-forskrækkede. En nyt tapet, er opfundet, hvor man smører tapetklister på væggen og sætter det tørre tapet direkte på væggen. Det er nemmere at køre på plads, og tager man det ned, efterlader det en filtdug, der er lige til at sætte nyt tapet op på.




