En ekstra farveklat

VORDINGBORG: På græsplænen stod der 30 bøtter maling. Gitte Kongsted sad på græsset foran sin kolonihave og stirrede på dem. Hun havde mistet sin mand, sin lejlighed og sine penge og havde kun den lille koloni tilbage. Som en slags terapi besluttede hun sig for at vinde humøret tilbage ved at male farver, og 14 år efter har hun stadig så travlt med at male sine ikea-møbler, at verdens største møbelfirma finder hende meget, meget interessant. Så interessant, at Gitte Kongsteds hjem og livsfilosofi på Sydhavnen i Vordingborg i næste måned bliver sendt ud til hele verden i magasinet IKEA Family, der udkommer i 33 millioner eksemplarer.

- Jeg kan godt lide Ikeamøbler, fordi jeg er sådan en, som saver i alting og maler det bagefter. Det syntes folkene i IKEA var interessant, især fordi jeg er en ældre dame, som vælger møblerne til, fortæller 63-årige Gitte Kongsted, der er på efterløn.

Pakkede hylder

Et hold af magasin-mennesker brugte to hele dage på at fotografere hjemmet. De tog billeder af de malede stigereoler, de mange opbevaringsæsker og de stærke farvesammensætninger. For Gitte Kongsted begyndte det med de 30 malerbøtter og har lige siden været en absolut nødvendighed at leve i et så kulørt hjem.

- Jeg kan ikke leve uden farver, for de gør mig i godt humør, siger hun.

Hun har blå øjenskygge på, røde læber og negle og store bevægelser. Og i følge hende selv er hun lige så farverig inde i hovedet som sin skrappe pink bluse.

- Hvis alt er pænt, begynder jeg at hive i dugen. Jeg har brug for dynamik og brug for at tingene hopper. Det gør en grøn farve sammen med en pink farve, siger hun, og viser det grønne bord i stuen frem.

Mens hun viser rundt tager hun ting ned fra de pakkede hylder. Blandt andet tager hun en lyserød gris ned fra en lille reol og trykker den på maven indtil den siger et langt øf. Gitte Kongsted griner.

- Er den ikke sjov? Jeg synes det er skønt med sådan nogle ting.

Evig forandring

Gitte Kongsted er opvokset i Vordingborg med to lærerforældre. Senere flyttede hun til København for at gå på kunsthåndværkerskole, men hun uddannede sig senere til skolelærer ligesom sine forældre. Mens hun var skolelærer i København drev hun hotellet, House of colours, men for to år siden solgte hun alt, hvad hun havde og bosatte sig i et nyt byggeri ved Sydhavnen.

Det har taget syv måneder at gøre hjemmet færdig. Mange ting er blevet malet og malet om igen.

- At jeg er færdig betyder ikke, at mit hjem ikke vil ændre sig. Jeg har brug for at kigge på noget nyt, så jeg ikke keder mig, siger hun.