Send artiklen Bid livet i låret! til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Bid livet i låret!
Andre læsere anbefaler:
VORDINGBORG: - Jeg synes faktisk, at vi har lov til at ha det godt og nyde vores liv.
Ordene kommer fra Lone Dybdahl. Hun er coach med base i Algade i Vordingborg og møder hver dag mennesker med sår på sjælen. Hendes opgave er at hjælpe dem til at få det bedre. For jo bedre vi har det, jo bedre fungerer livet omkring os. Det breder sig som ringe i vandet, fortæller Lone Dybdahl, der i disse måneder fejrer sit fem års jubilæum i Vordingborg.
Flere relevante nyheder Ordene kommer fra Lone Dybdahl. Hun er coach med base i Algade i Vordingborg og møder hver dag mennesker med sår på sjælen. Hendes opgave er at hjælpe dem til at få det bedre. For jo bedre vi har det, jo bedre fungerer livet omkring os. Det breder sig som ringe i vandet, fortæller Lone Dybdahl, der i disse måneder fejrer sit fem års jubilæum i Vordingborg.
Alle dage tæller
"Dybdahl Coaching" holder til på Algade 18C, lige midt i hjertet af Vordingborg. De hyggelige lokaler er indrettet, så man kan føle sig godt tilpas og finde ro. Her kommer både private og virksomhedskunder.- få nyhedsbrevet
- Mine kunder kommer fra alle samfundslag. Nogle kæmper med stress, traumer, selvværdsproblemer, sorg eller misbrug. Nogle har dybe sår på sjæl og krop, mens andre ønsker at lære at håndtere bestemte situationer mere hensigtsmæssigt. Jeg har dyb respekt for dem alle sammen, fordi de aktivt arbejder for at få det bedre, fortæller Lone Dybdahl.
- Vi kommer ikke igennem livet uden at komme ud for problemer af den ene eller anden art. Nogle af de knubs vi får, kan være så barske, at det kan være svært at se en mening med dem. Men vi er nødt til at finde fred med dét, der er. At lade fortiden hvile og arbejde med os selv og bruge erfaringen til at få det bedre. Alle dage tæller, siger hun.
Brug den hjælp, du kan få
Lone Dybdahl samarbejder med en række terapeuter, og i lokalerne på Algade er der løbende workshops, gruppeterapi og foredrag.- Da jeg flyttede til Vordingborg og åbnede min virksomhed for fem år siden, mødte jeg ofte den holdning, at det er ok at gå til tandlæge, hvis man har ondt i tænderne. Men at man kunne gå til en coach med ondt i sjælen for at få det bedre, var nyt, fortæller Lone Dybdahl.
- I dag er det heldigvis blevet langt mere accepteret at bruge sådan en som mig for at få det bedre. Og hvorfor ikke få den hjælp, der skal til for at komme videre? For på den anden side af en krise har man langt mere styrke, fokus på sine egne ressourcer og rummelighed. Et eksempel kan være, hvis man bliver fyret. En afskedigelse gør ondt, men måske kan den føre til en ny begyndelse på et spændende og nyt kapitel i dit liv, fastslår hun.
Vi har meget at byde på
Efter at være flyttet tilbage til sin fødeby, Vordingborg, har Lone Dybdahl opbygget sin forretning helt fra bunden.- Heldigvis er der en del netværk hernede, og det blev min første indgang. I de seneste fem år, hvor jeg har skabt min forretning her i byen, har jeg gang på gang måttet høre, at vi hernede er udkantsdanmark. Men det er vigtigt at fokusere på, at der er mange spændende mennesker og initiativer her i vores landsdel. Vi har meget at glæde os over, og vi har meget, vi kan vise frem for omverdenen, siger Lone Dybdahl.
Når man møder hende, er man ikke i tvivl om, at hun brænder for sit arbejde. De intense øjne og smilet rummer overskud.
- Jeg føler mig dybt privilegeret over at kunne beskæftige mig med noget interessant hver dag. Jeg er, hvor jeg skal være, mit liv giver mening, og jeg føler mig hjemme her så tæt ved skov og strand. Jeg holder meget af de mennesker, jeg møder her, fortæller Lone Dybdahl, der i mange år fremover har tænkt sig at blive ved med at hjælpe så mange mennesker som muligt med at få det bedre.
- Alle taler så meget om at tænke positivt. Det er en rigtig god ide, men nogen gange er det nemmere sagt end gjort. Kunne vi tænke positivt altid, så gjorde vi det jo. Kunsten er at lære at rumme både det positive og det negative. At slutte fred med de ting, der er sket. På den måde kan vi også bedre tackle vores bekymringer for fremtiden og få dem ned på et plan, hvor de er til at holde ud. Og så ellers gå ud i livet og "bide det i låret!", slutter Lone Dybdahl.






