Ugebladet Sydsjælland - 31. januar 2012 09:55 Opdateret 31. januar 2012 10:01
Print artiklen Tip os Tip en ven Del på facebook Vis galleri

Send artiklen 93-årig udgiver sin tredje bog til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

93-årig udgiver sin tredje bog

Andre læsere anbefaler:
PRÆSTØ: I 2008 udkom selvbiografien "En hededreng". Siden fulgte "Erna og Aksels Erindringer". Og forleden udkom så "Sofies rejse til Kina". Manden bag alle tre titler er 93-årige Aksel Toft Jensen fra Østerbro i Præstø. En autodidakt skriver, der synes, at fiktion er noget bras, og som insisterer på at skrive på sin gamle skrivemaskine.

- Jeg er ude fra 7. kartoffelrække og har lavet alt muligt mellem himmel og jord. Jeg er født ved landbruget, hvor jeg arbejdede i mange år, og det sidste af min tid byggede jeg huse. Så jeg har ingen boglig baggrund, fortæller Aksel Toft Jensen.

Skildrer virkeligheden

Han har forlængst nået den alder, hvor kørekortet skal fornys hvert år. Men det har ikke været nogen hindring for at kaste sig over noget nyt. Livet har budt på mangt og meget - lige fra tiden som slavearbejder i Tyskland under Anden Verdenskrig til tabet af to sønner, der begge har forladt livet i utide på grund af sygdom. Måske netop derfor har den 93-årige forfatter trang til at skildre virkeligheden som den er - også selvom den til tider gør ondt.

- Pointen i "Sofies rejse til Kina" er den selvopofrende og uselviske kærlighed, forældrene giver til deres barn. De har gjort alt, hvad de kunne. Jeg kan levende sætte mig ind i, hvad det er, de gennemgår. Jeg har så mange følelser, at jeg er ved at sidde og græde over det, smiler Aksel Toft Jensen.

Et familieprojekt

Han bryder sig ikke om fiktion. Det er løgn og latin det hele. Og han bryder sig ikke om computere. Skrivemaskinen kan han finde ud af. Derfor er hans seneste udgivelse blevet til lidt af et familieprojekt - lige fra renskrivning til tryk og distribution.

- Jeg har skrevet bogen på skrivemaskine, og så har mit barnebarn skrevet den ind på computer. Min svigersøn og hans søn har sørget for, at bogen blev trykt, og jeg har en lang liste over, hvordan jeg får bogen ud. Blandt andet skal biblioteket her i byen have et eksemplar, og Det Kongelige Bibliotek i København skal have to eksemplarer, forklarer Aksel Toft Jensen.

- De andre bøger er udkommet på et tysk forlag, men det blev for dyrt, så denne gang har jeg valgt at være mit eget forlag. Jeg har allerede været nede hos Præstø Boghandel med nogle eksemplarer. Jeg spurgte, hvad de synes, bogen skulle koste, og vi blev enige om en pris. Når alt det her er overstået, er det meningen, at man skal kunne få bogen i alle boghandlere landet over, fortæller Aksel Toft Jensen.

Ny bog på vej

For en mand på 93 har alt papirnusseriet omkring udgivelsen ikke været helt let, men det afholder ikke Aksel Toft Jensen fra at fortsætte. Han har allerede gjort sig tanker om sin fjerde bog og er begyndt at indsamle materiale.

Titlen bliver "Rejsen til Amerika", og bogen kommer til at handle om flere personer - blandt andre barnebarnet Juanita, som også er med i "Sofies rejse til Kina". Men også en gammel arbejdskammerat kommer med. Som ung forfulgte han sin amerikanske drøm men måtte rejse grædende hjem igen

Han fortalte hele sin historie til Aksel Toft Jensen, da de to i 1943 arbejdede sammen i Førslev. En historie, Aksel Toft Jensen har skrevet ned, og som nu blot venter på at blive delt med andre.

Tilbage til forsiden  >> Ugeaviser >> Ugebladet Sydsjælland


Seneste nyt
Nyheder fra
Årets første bukkejagt
Frederiksborg Amts Avis var med, da årets første bukkejagt blev fejret med morgenmad i Strandjægernes hus på Hundested Havn.
Biogen får travlt
Hillerød: 11 år efter at Biogen købte en 247.000 kvadratmeter stor grund i Trollesminde af Hillerød Kommune for at bygge en fabrik, der skulle producere medicin til hele det europæiske marked,...
Rengørings-boss lånte penge til eks-rocker
Forenede Services medejer og regionsdirektør i Nordsjælland Michael Krogh har taget orlov efter en række skandalesager i forbindelse med selskabets udførelse af rengøring. Nu kan Frederiksborg Amts...
Lokummet brændte - bogstavligt talt
Om det var fordi en person følte at lokummet brændte under sig, vides ikke, men ikke desto mindre måtte Ishøj Brandvæsen frem til Søndergade i Ishøj torsdag aften, da man fik en melding om at et...
Krav om lærlinge før kontrakt
Furesø: En større gruppe lokale virksomheder fra Furesø mødtes for nylig på Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets strategiseminar for at give input til beskæftigelsesplan 2013. På seminaret i...